Socialrådgiveren på arbejde – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Center for Forskning i Eksistens og Samfund > CV'er og publikationer > Socialrådgiveren på ar...

Socialrådgiverundersøgelsen

Omtale af "Socialrådgiveren på arbejde" . Her følger

1. Politiken 2. juni 2008, anmeldelse "Socialrådgiverjob er bedre end rygtet"

2. Avisen "24 timer", 30. maj 2008, artikel samt relateret blog

-------------------------------------------------------------

1. Politiken 2. juni 2008

Socialrådgiverjob er bedre end rygtet

Undersøgelse viser, at langt de fleste socialrådgivere er glade for jobbet.

Af Martin Justesen

De kunne godt bruge mere tid og flere kolleger, men generelt er socialrådgiverne Jannie Bossow (forrest) og Jeanna Alring glade for deres arbejde. De oplever, at de gør en forskel. Foto: Morten Langkilde

Vel er der udbrændte socialrådgivere.

Men langt de fleste er faktisk rigtigt glade for deres job, viser en ny undersøgelse blandt 1.500 socialrådgivere.

»Det er overraskende, fordi der har været tegnet et billede af, at socialrådgiverne er fuldstændig nedkørte mennesker. Men der findes faktisk et meget stort antal socialrådgivere, som har en ganske god portion overskud, kreativitet og arbejdsglæde«, forklarer Bo Jacobsen, der er psykolog, professor ved Københavns Universitet - og en af forfatterne til bogen 'Socialrådgiveren på arbejde', der netop er udkommet.

70 procent er glade

Den viser blandt andet, at cirka 70 procent af socialrådgiverne i meget høj grad og i høj grad finder glæde ved deres job.

Det kan to socialrådgivere på Kalundborg Jobcenter nikke genkendende til.

»Jeg var stolt, da jeg gik ud ad døren med mit eksamensbevis i 1992, og jeg er stadigvæk stolt. Vi er glade, når vi møder på arbejde, og trætte, når vi går hjem«, forklarer tillidsmand og socialrådgiver Jannie Bossow.

»Altid nye udfordringer«

Hun fortæller, at det blandt andet skyldes, at »ikke to dage er ens«, at »der altid er nye udfordringer«, at »man er med til at påvirke beslutningerne«, og at »man gør en forskel«.

Hendes kollega, socialrådgiver Jeanna Alring, forklarer det sådan her:

»Det er det bedste job, hvis du gerne vil påvirke folks liv på en god måde. Du ser resultater af dit arbejde, og det er meget tilfredsstillende at se, at ens arbejde kan hjælpe en person videre«.

Arbejdsglæde bevares »på trods«

Professor Bo Jacobsen formulerer det sådan, at socialrådgiverne stadig er i stand til at bevare overskuddet og arbejdsglæden, men at det sker på trods.

»Det er meget frustrerende for dem, når deres arbejde bliver styret helt ned i detaljen, for de er uddannet til at tænke selvstændigt. At så mange kan holde humøret oppe, fortæller os, at faget stadig kan reddes, men det er på høje tid at få systemet omstruktureret«, siger han til Politiken.

Bo Jacobsen peger også på, at sagspresset nogle steder er så hårdt, at socialrådgiverne oplever, at de ikke kan udføre deres job ordentligt. Undersøgelsen viser, at 68 procent af socialrådgiverne finder det ubehageligt, når de træffer beslutninger, uden at de har sat sig ind i forholdene


2. Avisen "24 timer", 30.5.2008, artikel samt relateret blog

Trusler på kommunekontoret: "Jeg ved, hvor du bor"

Tre ud af fire socialrådgivere er blevet truet på deres arbejde

Det kræver en stærk psyke at arbejde på en socialforvaltning.

Hele 74 procent af alle socialrådgivere har stået i en situation, hvor de følte sig truet af en klient. Det viser en ny undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning.

De høje tal overrasker ikke Bettina Post, der er konstitueret formand for Dansk Socialrådgiverforening.

"Stort set alle socialrådgivere oplever at blive udsat for trusler i løbet af deres karriere. Mange oplever det flere gange. Socialrådgivere griber ind i familiers liv på en måde, som familier ikke bryder sig om. Det skaber frustrationer, der igen kan føre til trusler," siger hun.

Det hårde arbejdsmiljø ender mange gange i en ond spiral for socialrådgiverne og deres klienter.

Lang tids sygdom

"Trusler slider alvorligt på socialrådgivernes evne til at vise klienterne tillid. Det går ud over deres evne til at udføre deres job ordentligt, for tillid er socialrådgivernes vigtigste arbejdsredskab," siger professor Bo Jacobsen, der står bag undersøgelsen, hvor 2.000 socialrådgivere har fortalt om deres arbejdsliv.

Langt de fleste trusler kan socialrådgiverne ryste af sig efter en snak med kollegaerne, men nogle gange har det hårde arbejdsmiljø alvorlige konsekvenser for medarbejderne på socialforvaltningerne.

"Der er tilfælde, hvor socialrådgivere bliver langtidssygemeldte eller skal igennem lange terapiforløb efter trusler. En del har også forladt deres job på grund af det hårde arbejdsmiljø," siger Bettina Post.

Reform har givet travlhed

Hun mener ikke, der bliver gjort nok for at dæmme op for problemet.

"Langt de fleste arbejdspladser er opmærksomme på problemet, men det er mit indtryk, at det er blevet nedprioriteret at gøre noget ved det mange steder. Ikke mindst efter kommunalreformen, hvor man har fået travlt med rigtig mange andre ting," siger Bettina Post.

Alligevel viser den nye undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning, at de fleste socialrådgivere finder glæde i deres arbejde.

"Når man ved, hvor voldsomt et pres socialrådgiverne arbejder under, er det overraskende, at de har så meget arbejdsglæde tilbage. Men der skal ske noget snart, ellers tvivler jeg på, at de kan holde gejsten," siger professor Bo Jacobsen.

30. maj 2008

Af: Signe W Bentzen


Din kommentar til Trusler på kommunekontoret:

"Jeg ved, hvor du bor":

Kan du bidrage med en kommentar til emnet? Du kan lynhurtigt oprette en profil på 24.dk
Så deltager du i samtalen og kan samle sammen til præmier.

Lilli

22. juli 2008 - 10:13

Hej Lars
Lidt sent at skrive et svar,men får vel tilgivelse;-)
Det er rigtigt som Sandra skriver, OG vi er så sandelig nogle ganske få som prøver at samle os,VI er nogle som IKKE vil trynes og forsøger at gøre noget,og det er selvom vi er HÅRDT ramt,og får sværere ved at overskue det hele.
Jeg personligt er så en af dem, som lider af vælteper syndromet.
Fagforeningen har jeg haft inde over, OG det var lettere for DEM at læne sig tilbage, om de blev købt dertil, vides jo ikke, men svigtet blev vi.
LEV, har været inde, HER med Grov svigt.
Kunne du komme med nogle brugbare råd og ideer,henvisninger til hvem som kunne være behjælplig osv, ja så vil det være dejligt.
For selvfølig skal man ikke bruge vold, MEN jeg mener at det gør systemet selv, bare mere effetivt, de bruger den psykiske og magtbegærlige vold, som jo er mere farlig og effetiv, her kan ikke slås igen, og derfor bliver mennesket afmægtig, og afmagt er ganske forfærdelig

venligst Lilli


sandra

2. juni 2008 - 08:01

Lars du har jo selv lige sagt hvorfor det ikke sker på denne måde: Det er de svage der er i systemet. De stærke er jo hurtigt væk igen! Tilbage står de svage og de syge, dem der knapt nok kan overskue sig selv. hvordan pokker skal man så kunne overskue at samle sig i en flok???


 

Lars Harsfort

2. juni 2008 - 02:00

Trusler er den svages afskyelige våben, når afmagt og frustrationer bliver for store.

Istedet burde man organisere sig, i en samlet organisation, i stil med en fagforening. KUN af denne vej, kan man blive stærk nok, til her at kunne påvirke noget som helst.

Men igen, det er lettere at blot læne sig tilbage, og brokke sig over forholden, istedet for selv at søge gøre noget ved dem.

 


Lilli

1. juni 2008 - 20:18

kun en tåbe,frygter ikke kommunen

Desværre var jeg en tåbe

 


sandra

1. juni 2008 - 19:23

Der ramte du lige hovedet på sømemt Torben! Hele det kommunale system er så skrapt imod en, og så sløset selv. Vi har en talemåde i min omgangskreds (som for en god ordens skyld skal siges at bestå af en del jeg har mødt igennem min sygdom) "hvis man ikke er syg, så blir man det"  


anja

1. juni 2008 - 19:10

Det er tydeligt for mig, at vor samfund er blevet forrinet på mange områder siden den venstreregering kom til magten. Der er nedskæringer på alt hospitalsystem ,plejehjemspersonaleløn,kommunesammenligninger.
Det undre mig ikke, at folk føler sig presset til frustrationer på kommunekontoret. Bistandsmodtagere bliver presset af jobkonsulenter.Jobkonsulenter bliver presset af deres chefer. Systemet funker ikke også vokser problemerne og frustrationerne og bliver presset nedad i samfundet. Det starter ovenfra.Politikerne virker ligeglade med den meninge borgers velfærd.
De ændre på de systemer som fungere. De laver nogle nye regler som ikke funker. Vi har fået mere velstand for de rige men mindre velfærd.Det resultere i trusler på kommunekontoret. Vi har fået en grøft imellem rig og fattig i Danmark og den vokser dag for dag. En ny regering skal der til er mit bud.


 

Torben

1. juni 2008 - 13:21

Det er selvfølgelig fuldstændig forkasteligt, at nogen truer. Det betyder ikke, at man ikke samtidig kan forstå reaktionen.

Jeg tror man skal have prøvet at have ret uden at kunne få det. Jeg tror man skal have prøvet den dobbeltmoral, der er i systemet. Forputter et brev sig straffes man hårdt. Hvis man som klient glemmer et møde eller ikke dukker op straks, når systemet kræver det, ja- så får det hårde konsekvenser. Afleverer en sygemeldt borger et oplysningsskema én dag for sent til en kommune, så ryger sygedagpengene - og det er ikke muligt at få dem igen. Bliver man indkaldt til et møde, kan kontanthjælpen ryge, hvis ikke man møder op. I børnesager kan man få en bøde på 3000 kr.

Samtidig oplever man, at socialrådgiveren kan gøre nøjagtig det sammen - helt uden konsekvenser. Sagsakter forsvinder jævnligt - det gør ikke noget. Kontanthjælpen fratages ved en fejltagelse fordi en sagsakt er forsvundet i kommunen. En undskyldning er det eneste plaster - og klienten må selv betale de ekstra gebyrer det koster at kontanthjælpen udbetales en uge for sent. Socialrådgiveren møder ikke op til et møde hun selv har indkaldt til, hun ringer ikke afbud, og man får aldrig en forklaring. En socialrådgiver kan bryde loven - undlade inddragelse - udlade partshøring - undlade sin notatpligt. Det har ingen konsekvenser.

Som klient oplever man, at man bliver straffet meget, meget hårdt for nøjagtig den samme adfærd, som socialrådgiveren frit kan lave - helt uden konsekvenser. Når man rammes af den slags institutionaliseret ringeagt, så føler man sig meget vred og magtesløs på samme tid. Jeg tror det er i den situation nogen mister besindelsen.

Min opfordring til det offentlige er at bruge mottoet: "Behandl andre, som du gerne selv vil behandles". Hvis du ikke vil trues - så brug ikke selv trusler. Hvis du gerne vil have tilgivelse for en bortkommet sagsakt, så vis, at du selv er overbærende, når klienten har forputtet et brev fra dig. Hvis du ikke selv vil betale 3000 kr. af din løn som kompensation til en klient fordi du glemte et møde, så kæmp for at klienterne heller ikke skal det!


TinoZ

1. juni 2008 - 06:56

Er det et nyhed?? Siden hvornår så?
Men nogen burde ikke ha noget med mennesker at gøre, ærligt men det mener jeg..


 

sandra

31. maj 2008 - 17:36

Synes lige jeg også vil sige at der findes gode sagsbehandlere derude :) Jeg har selv, efter 5 år med en masse syltninger, hvor jeg (som Vivi beskriver) endte med at trække mig væk og i stedet isolere mig, fået en super sagsbehandler der opfatter de små ting og ikke er ivrig efter bare smide mig i arbejde, men faktisk stiler efter at finde en varig løsning. og her taler jeg ikke pension, men at finde et felt jeg kan arbejde indenfor uden min sygdom er for stor en belastning. det er super dejligt med en der faktisk vil en det godt.


 

Kunstnerisk

30. maj 2008 - 23:30

At have behov for en socialrådgiver er ikke altid særlig rart, mange føler måske at de er sat i en situation som er under deres egen værdighed, det er pinligt, flovt og måske endda frustrende at rende dem på dørene eller kime dem ned.
At de så samtidig er nødsaget til at undersøge eller rådgive udfra regler og love, forstærker den modstand som der er i forvejen, selvom de kun gør deres job.
Man skal formentligt tale korrekt til en klient, på en måde så det ikke virker anstødeligt... det er en kunst at føle sig frem.

Dog kan man være så presset at man for alt i verden bare gerne vil opnå det man nu end har brug for, og derfor går over stregen, det er ikke helt fair men måske alligevel forståeligt. Dermed ikke sagt at det er i orden.


 

Vivi R

30. maj 2008 - 22:14

Jeg kan selfølgelig på ingen måde støtte at man udøver trusler og vold mod offentlige ansatte..
Jeg er derimod begyndt at forstå frustrationen..
Idag er det sådan at, er du på en form for overgangsydelse, skal du ydmyges til fulde, du skal opsøge div. borgerservice-arrangementer, du kan snildt komme til at vente en time, for at aflevere en simpel udfyldt blanket, er der nogen tvivl eller personlige tilføjelser, er det helt sikkert at sidemanden der skal ha orden på restskatten, ved alt om dig inden du er færdig..
For på div. borgerservice- stationer idag, handler det om at du er et nr, efter det skal du så lige finde ud af alphabetet, det er på alle måder et grufuldt og ydmygende system..
Det er jo egentligt et ganske smart system, folk der ganske enkelt ikke tåler mere ydmygelse i deres liv, de trækker sig..
De vælger måske strikken, eller bodegaen, og ikke mindst bænken..
Hvis du er i hænderne på kommunen har de hånd og halsret over din person, du får en ny sagsbehandler fra gang til gang, din sagsmappe kan snildt være fosvundet til næste gang, hvor du så har fået en ny sagsbehandler, ergo alle mellemregninger er forsvundet, du skal selv forklare det her nye menneske gang på gang, hvad det alt sammen i grunden handler om.. Det er et grufuldt, umenneskeligt og dybt nedværdigende system.. Men helt igennem Amerikansk..
Føj for pokker hvor er det lavt, så vil jeg sgu ha Amerikansk skatteprocent oveni...


 

inga

30. maj 2008 - 21:42

Ja der er en pres på socialrådgiverne..men de burde behandle, de mennesker værdig som de har med at gøre. Alle der beder om hjælp har jo brug for at komme vider i livet. Hvor er den gamle tillid blevet af når en søger hjælp. De bliver nærmest afvist når de kommer. Hvad skal det menneske gøre når den ikke føler sig hørt, mange kan ikke komme op igen, bliver nærmest, behandlet som en umulig person.. Den sidste udvej er jo kommune, der bliver der jo ikke taget hånd om dem der har brug for hjælp. Mange socialrådgivere arbejder ikke for klienten men for kommunen, måske vil det være godt for den personale gruppe at de satte sig ind i loven, og hjælpe folk der kommer til dem. Mange er meget at afvise og nærmest ubehagelig over for folk. De bruger deres magt til at forulempe folk, hvad skal vi med socialrådgiver når de bare siger nej til alt. Et lille skub i den rigtige retning vil hjælpe de mennesker, folk der kommer til dem vil jo godt gøre noget for at komme vider. Men bliver bremset ved døren..hvad skal de så gøre Hvis kommuner følger loven var der måske ikke så svært for dem at behandle folk ordentlig og være venlig det vil give en bede dialog ved samtaler


 

Udmeldt

30. maj 2008 - 17:40

ja,der er også noget jeg ikke forstår(der er meget)men var hos tandlægen for ikke længe siden.havde ringet efter et såkaldt tandkort,da jeg er folkep.jeg skulle igen udfylde et skema,selvom de udmærke ved hvad en folkep. får,og jeg har ingen formue eller noget,det sgde jeg.ok,skemaet kom,jeg afleverede det personligt på pens.kontoret.tandlægen havde fået det.jeg var der to gange(hos tandlægen) det blev for mig kr.370-
så gik der,,ved ikke ca. tre uger og tandlægen ringede og sagde at nu havde de fået det rigtige kort fra pensionskontoret,så jeg skulle så af med ydermer kr. 590-
der er sandelig ikke meget at rute med,det er to gange om året,,(bare tandlæge.)
og nu er som sagt alt steget. vi folkep. er fortabte,kan ikke strejke,kan ingenting,,,
mange må hutle sig gennem det hele.der er børnebørn,,jul,,fødselsdage,,påkeæg,,
konfirmationer,,nogle skal betale for piller,,briller,afføringsmidler,et par nye underbukser engang imellem,,,ku`blive ved,men der kommer også hele tiden nye regler som dem ved skranken skal sætte sig ind i,og det kommer måske også an på hvem man taler med ,vedkommene humør,,selvom alt vedr. folkep. skal være ens,med mindre man har en vis formue,,,


 

..Lars Swain..

30. maj 2008 - 17:11

Der findes personer bag skrankerne, som aldrig burde have med mennesker at gøre...


 

..Lillian..

30. maj 2008 - 14:38

Jeg har aldrig truet en sagsbehandler - sådan noget hjælper ikke ens sag. Men jeg har mange grædt i afmagt og vrede, når jeg er kommet ud fra kommunen. Jeg tror ikke de ser os som mennesker med hver vore liv og problemer - de ser os som en uendelig række af frustrerene problemer - menneskeligheden er forlængst gået fløjten og man siger måske noget i afmagt som virker voldsomt.
Mit råd til sagsbehandlere er: behandl din klient som du gerne selv ville behandles...


 

..sandra..

30. maj 2008 - 14:05

Gammel nyhed. Men måske det er blevet værre med tiden?? Faktum er jo at der er en hel generation af unge med ondt i livet der skriger på hjælp, men ikke kan få det. Det går jo udover budbringeren. Eller også vil rådgiveren hellere sende en psykisk syg i aktivering end videre i systemet.
Ydermere synes jeg der er ALT for mange sure nisser på landets kommuner, folk der behandler en som en nasserøv. Desuden er det ikke sjovt at være på kontanthjælp, heller ikke som almindelig arbejdsløs. Man kan stå den 1. uden en krone fordi "du har ikke afleveret de og de papirer" selvom man HAR afleveret dem, eller man aldrigt har fået besked om disse. Det er frygteligt frustrerende.


 

..Blæst..

30. maj 2008 - 12:41

Jeg forstår ikke hvori nyheden består?

Lige så længe som der har eksisteret bistandskontorer har dette jo
foregået. Og ærlig talt så synes jeg at man burde have gjort noget
ved problemet for længe siden. Spørgsmålet er bare om der over-
hovedet er noget at gøre ved det.